Fri entre til landskamp

Der er åbent ved alle indgange og fri entré til aftenens kvindelandskamp på Energi Viborg Arena.

Der er fri entré og åbent ved alle indgange, når det danske kvindelandshold i aften tager imod Moldova på Energi Viborg Arena.

Du behøver derfor ikke booke billet til kampen for at få plads på tribunen.

Vil du være sikker på at sidde på en bestemt plads - og måske også i selskab med kolleger, venner eller holdkammerater, skal du dog fortsat reservere plads via www.fitdeal.dk.

Her til morgen havde mere end 3200 reserveret en plads til aftenens landskamp.